Kulturworkshop for Bording InStore

I forrige weekend afholdt Bording InStore kulturworkshop på Hotel Marienlyst ved Helsingør for alle i salgsorienterede stillinger. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil sikre at både den svenske og den danske organisation arbejder ud fra et ens værdisæt og mod et fælles mål. I hverdagen kan man godt komme til at fokusere meget på sin egen organisation, men nu ønsker vi i langt højere grad at opnå en fælles grundforståelse.

IMG_6658

Hovedemnet på workshoppen var altså kultur, nærmere betegnet salgskultur. Til formålet havde vi lånt Thomas Kjær ind for at forestå begivenhederne. Thomas er administrerende direktør hos Sales Culture og har blandt andet 11 års erfaring som salgsdirektør og er lidt af en ekspert, på hvad der rør sig i en salgskulturen. Vi har fået diskuteret målene for vores afdelinger og har brugt mødet til at aftale handlingsplaner for, hvordan vi når i mål, samt hvordan vi bliver bedre til at differentiere os som den stærkeste leverandør af instore materialer i Norden.

The customer is King

Det kan lyde som en floskel, men resultatet af vores arbejde med kulturen var at vi igen er blevet enige om at ”The customer is King”. Vores fokus skal altid være på kunden, kun den vej kan vi differentiere os fra det øvrige marked. Vejen til at behandle kunden som konge går gennem, at vi skal være eksperter og konsulenter for kunden, yde en høj service samt hurtig respons og at vi altid skal sikre vores medarbejdere er kvalificerede.

Undervejs i forløbet havde vi ligeledes besøg af den kommercielle direktør i moderselskabet F. E. Bording, Thomas Ladefoged, hvor han fortalte om hvordan han og ikke mindst koncernen ser fremtiden for Bording InStore.

Salgs Kick-Off case LinkedIn - løbetur

En workshop skal naturligvis ikke udelukkende være indlæring, så går kulturdelen hurtigt tabt. Derfor brugte vi også tid på at åbne op og lære hinanden bedre at kende på tværs af grænsen. Først gennem en runde hvor vi skulle trodse nogle grænser gennem præsentationer og senere med en smuk løbetur rundt om Kronborg Slot. Hele arrangementet blev naturligvis afsluttet med en god middag.

Hvad kommer det så til at betyde for kunden?

Som du kan læse herover, har vi i Sverige og Danmark fundet fælles fodslag i forhold til hvordan vi ser fremtiden for Bording InStore. Vi har lagt fokus på, at vi skal behandle vores kunder som konger ved at være opmærksomme på kundens behov og samtidig sikre at vi er eksperter når vi skal rådgive i vores produkter. Samlet håber vi, at det kan mærkes når nye og gamle kunder taler med os i fremtiden og at vi kan skabe en kundeoplevelse, som tager udgangspunkt i et højt serviceniveau, produktkendskab samt kvalificeret personale som ønsker at være en betroet samarbejdspartner for kunden.

kontakt os og hør mere om hvordan vi kan løfte din opgave!