At tænke kreativt kan være nødvendigt i mange situationer i livet. Det kan fx være nødvendigt når du skal finde ud af, hvordan du får børnene til at spise flere grøntsager, hvordan du overtaler din dovne krop til at komme op i fitness centret eller om det er på arbejdet, hvor en besværlig problemstilling skal løses eller du skal vælge den rigtige løsning til din markedsføringskampagne.

Mindset

CREATIVITY IS INTELLIGENCE HAVING FUN
– Albert Einstein

Specielt inden for instore-marketing løsninger er det ofte nødvendigt at tænke ud af boksen, for at komme med nye og spændende tiltag, der kan tiltrække ens målgruppe gennem eksempelvis det rette farvevalg. For nogle er det nemt at finde på kreative løsninger på komplekse problemstillinger, hvorimod det for andre, kan det være en hård opgave, som man aldrig syntes lykkedes.


Hvad vil det helt præcis sige at tænke kreativt?

At tænke kreativt betyder, at du anskuer et problem fra et nyt og friskt perspektiv. Det ender typisk ud i nogle anderledes løsninger, der udfordrer det “normale” og som man i starten måske vil tænke ikke er gode nok. En kreativ tankegang kan blive stimuleret af en ustruktureret og kaotisk proces, som eksempelvis brainstorm, eller af en struktureret proces.


Her kommer nogle tips og tricks til, hvordan du kan få din hjerne til at tænke lidt mere kreativt!

Før du går i gang med at tænke kreativt, er det vigtigt at huske, at mange af teknikkerne kan virke fjollede. Men hvis du er åben for tiltagene, og prøver dig frem, bliver du måske overrasket over, hvad din hjerne kan præstere.


Brainstorming

De fleste kender brainstorm metoden. I laver en stor boble på en tavle, og alle kommer med idéer og inputs. Der er to metoder at lave brainstorm på:

  1. Ét emne bliver udvalgt, alle samles og skaber nye idéer ud fra det, og endnu flere nye idéer ud fra den sidste idé.
  2. Deltagerne har en mere ustruktureret tilgang, og kommer med usammenhængende idéer på kryds og på tværs, hvorefter de bliver sat i klynger.

Nogle studier viser dog, at brainstorming ikke fungerer optimalt i gruppesammenhæng. Derfor vil en anderledes idé være, at deltagerne laver deres egen individuelle brainstorm ud fra en idé eller et emne, og efterfølgende mødes og deler disse idéer.

Hele konceptet med en brainstorm er dog, at komme ud med alle sine idéer – gode, dårlige, fjollede, urealistiske m.m. – og få gennemarbejdet dem. Hvorfor virker én idé når en anden ikke gør? Hvad gør en idé urealistisk? Kan denne idé bruge i en helt anden kontekst? Danner en skæv idé grobund for innovation?

Brainstorming kan også bruges til at få alle dine idéer ud af hovedet, lægge dem væk, og finde dem frem igen på et senere tidspunkt. Her kan man så tilføje, slette eller bruge tidligere idéer.

Det vigtigste ved en brainstorm er at huske, at ingen idéer er ubrugelige, for selv tynde idéer kan skabe nye og bedre idéer.

MOST IDEAS ARE NOT VERY GOOD IDEAS
– Linus Pauling

Aktiver din højre hjernehalvdel

Kom ud ad boksen

Din venstre hjernehalvdel: Logik og struktur

Din højre hjernehalvdel: Rodet, kreativ og innovativ

Der findes forskellige måder at få din højre hjernehalvdel mere i spil. Den hjælpes bedst på vej ved at lave fysiske aktiviteter, som eksempelvis at tegne eller kreere noget i tre dimensioner.

Med tegnemetoden kan du prøve at visualisere din idé – det kræver ikke, at du er god til at tegne, eller at det ser pænt ud, det vigtigste er, at med denne metode bruger du din højre hjernehalvdel (det er den venstre, der synes, at det skal være pænt).

Du bruger ligeledes din højre halvdel, hvis du ”bygger” noget. Det kan være ved hjælp af legoklodser, eller noget så simpelt som at lave en firkant eller et hus ud af post-its. Igen behøver ”huset” ikke at være lige. Det vigtigste i disse øvelser er, at du skaber noget andet i din hjerne, som får din højre halvdel i top gear, så du kan få et bedre perspektiv på dit og din kundes problem bagefter.

Prøv eksempelvis at lav en brainstorm uden at have ”aktiveret” din højre halvdel, og lav ligeledes en brainstorm hvor har du ”aktiveret” din højre side, med en af øvelserne ovenfor.

 

Omdefiner problemet

Ofte tænker kreative personer anderledes. I stedet for at se på målet, omformulerer de spørgsmålet og ser det fra en anden vinkel.

Eksempelvis: I stedet for at tænke, at du skal bruge instore materialer, der som er flotte, skal du træde et skridt tilbage og tænke ”hvilken type instore materialer får folk til at føle noget”.

Ved at omdefinere problemet, finder du en mere kreativ måde at nå målet på.


Bliv ved – selvom du føler, at du har en god løsning

Vejen til den geniale ide

Mange af os stopper ofte med at tænke videre over et problem og en løsning, når vi føler at vi har fundet frem til noget, der er acceptabelt. Men det er altid en god idé at sove på idéen, eller distrahere hjernen – eksempelvis med en kreativ øvelse – da dette er med til at belyse ideen fra et nyt perspektiv.

Prøv at komme med endnu flere idéer – eller prøv at udvikle på den du allerede har sammen med en kompetent ekspert – lad idéerne flyde og udvikle sig. De mest kreative personer, er dem der har de mest tossede idéer!

THERE IS A FINE LINE BETWEEN GENIUS AND INSANITY
– Oscar Levant