Da en stor leverandør af brandede forbrugsvarer stod overfor en udfordring med, at deres eksisterende selvklæbende folier ikke havde de nødvendige egenskaber for at performe i butikkerne, tog de kontakt til Bording InStore. Selvklæbende folier kan man blandt andet bruge til at klistre op på vertikale eller horisontale flader, hvor det ellers kan være besværligt at udnytte kommunikationsmulighederne. Virksomheden anvendte allerede en anden type selvklæbende folie, men de eksisterende produkter havde en række ulemper, som gjorde det besværligt at arbejde med for konsulenter samt dagligvarehandlen. Briefet til Bording InStore var simpelt, man ønskede et produkt, som havde en god trykkvalitet, god holdbarhed, var let at sætte op og nedtage og som samtidig ikke efterlod limrester ved nedtagning.

Sticky Premium SiaGlass

Selvom briefet var simpelt, var opgaven forholdsvist kompliceret, men efter 18 måneders udviklingsarbejde lykkedes man med at skabe et nyt selvklæbende premium produkt, Sticky Premium. Selve trykket på produktet er digitaltryk, som giver mulighed for variabelt tryk på de enkelte elementer. Produktet er stærkt nok til, at det også kan bruges som eksempelvis gulvdekoration, da det efter anvendelse af gulvlaminat kan holde til at blive betrådt og samtidig efterlader det ingen limrester, når det fjernes.

Sticky Premium Findus

Den nye premium folie er blevet introduceret og kan dermed allerede i dag ses og opleves i dagligvarehandlen, hvor Sticky Premium giver mulighed for at tænke visuel kommunikation på helt nye og effektive måder. Bording InStore har dermed været med til at spare en stor mængde besvær for konsulenterne ved opsætning, da Sticky Premium i langt lettere grad lader sig ophænge. Samtidig sparer man tid i forbindelse ved nedtagningen, da man ikke længere behøver at kæmpe med limrester. Produktet leveres på ruller af omkring 25 meter og er derfor let at tage med ud i butikkerne.

Hvis du også har glatte flader, du ønsker at brande, så tag en kaffepause med Bording InStore i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig med din visuelle kommunikation!